Fulton

Det traditionsrige skib sejler i hele landet

Til dagligt sejler FULTON lejrskoletogter, hvor børn og unge er om bord fem dage ad gangen og sover i hængekøjer i skibets gamle lastrum. Når skibet ikke bruges til lejrskoler, kan det lejes til familie- og firmaudflugter i hele landet.

Som et af de få skibe herhjemme er der plads til 60 gæster, og det betyder, at der er rift om det gode skib. Et års ventetid på en ledig dato er ikke ualmindeligt. Kontakt os derfor i god tid, hvis I vil booke skibet..

Skonnerten FULTON blev bygget i 1915 i Marstal på Ærø. Siden blev den sat i fart på Nordatlanten, hvor den blandt andet sejlede med klipfisk fra Newfoundland til Spanien. I 1970 overtog Nationalmuseet Fulton, og i dag er lastrummet indrettet, så det kan bruges som spisesalon. Egen mad og drikke må gerne medbringes.

Book skibet hos Maritimt Center Danmark

Priser:

5 timer: 25.000 kr
1700 kr. pr ekstra efterfølgende time

Priserne gælder, hvis skibet befinder sig i nærheden af den ønskede afgangshavn. Er dette ikke tilfældet, må der påregnes 1000 kr. i timen for at flytte skibet til den ønskede havn.

Facebook