Svendborg Havn og Maritimt Center Danmark

summer af aktivitet året igennem

Følg med her og få tip om oplevelser og gode tilbud, hvad enten du kommer fra sø- eller landsiden.

 
   

Efterårsferie på havnen

Overnat tre dage - betal kun for to. I uge 42 kan du anløbe Svendborg Havn og opleve alle de dejlige efterårsfarver langs det Sydfynske Øhav.

Samtidig kan du opleve Svendborg by og alle dens tilbud i skolernes efterårsferie.

 

Tilbud hele uge 42 - Bliv tre dage - betal kun for to

 

Vær med til Æbleræs i Svendborg

Lørdag den. 15. oktober lastes de smukke, gamle sejlskibe fra hele øhavet med æbler og sejler til Sejlskibsbroen og Maritimt Centers pakhus i Svendborg. Her sælges æblerne over skibssiderne, og ved pakhuset er der marked med produkter fra øhavet og aktiviteter, der alle har med æbler at gøre. Kl. 11 søsættes KAIA, som Maritimt Center har renoveret på pakhusets jolleværft.

 

Læs mere om Æbleræs

   
 
   

Gavekurve med specialiteter fra Fyn og øerne

Kulinarisk Sydfyn og Maritimt Centers Pakhusbutik har sammensat tre skønne gavekurve, der er ideelle til jubilæer, fødselsdage og jul. Indholdet er sydfynske specialiteter som brændevin fra fra Aqua Vitae Sydfyn, gourmetchokolade fra Konnerup Chokolade, kirsebærsauce fra Selleberg, specialsalt fra Ærø, Øhavets syltetøj fra Strynø, specialøl fra Rise bryggeri, æblemost fra Langeland og meget mere.

 

Se hvordan du bestiller gavekurvene

 

Filmfolk og kendisser

Svendborg havn har denne sommer været centrum for filmfolk og andre kendisser.

Danmarks eneste publikumspris, Årets Svend, blev uddelt i maritime rammer i det gamle pakhus på havnen.

 

Mød de dygtige vindere

   
 
   

Far til Fire til Søs

Også holdet bag Lille Per filmene har været på besøg. Næste års Lille Per film blev denne sommer optaget i det Sydfynske Øhav, og i forbindelse med lanceringen i 2012 vil det være muligt at opleve de kulisser, der blev bygget til optagelserne, besøge locations fra filmen og stå til søs på nogle af de skibe, der blev brugt under optagelserne.

 

Læs mere om Lille Per til Søs

 

Julemarked i Maritimt Centers pakhus

Til slut vil vi gerne minde om, at Maritimt Centers julemarked i år afholdes over to dage. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 10. og 11. december, hvor pakhuset vil bugne af boder med julens specialiteter, søde sager, varer fra de lokale gårdbutikker og kunsthåndværk.

Glæd dig til det stemningsfulde julemarked

   
 
 
 
 
 
Facebook