Pakhuset
Giv dine gæster en oplevelse i maritime omgivelser
Slå portene op til vores fantastiske pakhus på havnen i Svendborg. Nyd udsigten over vandet og bølgernes klukken mod bolværket. Her er massive bjælker, tønder og tovværk med til at give pakhuset en autentisk, maritim atmosfære, der gør stedet til noget helt særligt.
Selvom huset stort set står, som da det blev bygget i 1873, kan vi rigge det til med internet og projektor, scene, lys og lyd. Vi kan have op til 160 spisende gæster, 200 konferencegæster og 350 receptionsgæster. Gennem de sidste 20 år har vi dannet en unik og stemningsfuld ramme om konferencer og workshops, firmafester, kundearrangementer, runde fødselsdage og bryllupsfester.
Priser pr. 1 januar 2021:
Virksomheder | Private |
6.500 kr. i døgnet | 5..500 kr. i døgnet |
Priserne er ekskl. moms
Et pakhus med mange muligheder
Fakta om pakhuset
Lokalet er ca. 240 Kvm (20 meter langt og 12 meter bredt) og der er et mindre anretterkøkken og handicaptoilet tilknyttet.
Vi har 60 stole, 16 aflange seksmands-borde og 15 høje caféborde.
Øvrige borde og stole samt service kan lejes. Vi samarbejder med flere gode serviceudlejningsfirmaer.
Til meget strømkrævende arrangementer, herunder musik og teater, afregnes der særskilt for strøm.
Mad og drikke
Til arrangementer, hvor I gerne vil servere mad, skal I benytte en restauratør indenfor Svendborg Kommunes område. Det er ikke muligt selv at medbringe mad. Øl og vand skal købes gennem Depot Svendborg. Se prisliste her.
Øvrige lejebetingelser
Se reglerne for anvendelse af pakhuset, i lejebetingelserne nedenfor
Tag gæsterne med på en sejltur
Med vores fantastiske beliggenhed lige ud til Det sydfynske Øhav er det oplagt at kombinere dagen i pakhuset med en tur på vandet. Vi giver 10% på lejen af pakhuset, hvis I også booker en sejltur.. De flotte, gamle sejlskibe kan lægge til direkte udenfor pakhuset. Snart er I ude på Sundet, hvor I kan nyde den afslappede stemning, der opstår på et skib, når alle får vind i håret.
Ønsker I at bestille en sejltur i forbindelse med jeres arrangement i pakhuset, så skal I blot kontakte os, så klarer vi resten.
Jeg vil bare lige sige 1000 TAK for sidst - det var en super dag, hvor alt bare gik som smurt. TAK for spændende, hyggeligt og super professionelt samarbejde - både forud for vores aftale og mindst ligeså meget på selve dagen. Sjældent har vi oplevet så god og professionel service!!
– Novo Nordisk arrangement i Maritimt Centers pakhus